Tjekliste til ny bolig

0
381

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Tillykke, du har lejet dig ind i en ny bolig! Hvad nu?

Når du lejer dig ind et nyt sted, er der en række ting, der skal gøres. Det gælder blandt andet det juridiske som lejekontrakt og rettigheder over din bolig, men omhandler også istandsættelse af dit nye hjem.

Her er nogle huskeråd og tips til, hvad du skal have styr på.

Det juridiske

Hvis du har en standard lejekontrakt er det ret ligetil, men under alle omstændigheder bør du altid konsultere nogen med legale dokumenter, hvis du ikke forstår dem fuldt ud. Kun sådan undgår du snyd og sure situationer.

Hvis det er første gang, du lejer dig ind i en bolig, kan det være en ekstra god idé at søge hjælp. Hvis du er ung, kan du konsultere dine forældre, din værge eller en anden voksen, du stoler på.

Det gode ved et lejemål er, at du som regel har en ret kort opsigelsesperiode – du kan altså nemmere slippe ud af lejekontrakter, end hvis du har købt en bolig.

Det er altid en rigtig god idé at se din kontrakt igennem og notere eller understrege, hvad du såvel som din udlejer forpligter sig til. Hvis din vask for eksempel går i stykker, er din udlejer så forpligtet til at reparere den? Sådanne ting er rigtig godt at vide og have skrevet ned et sted, hvor det er hurtigt at finde. Du kan også evt. highlighte det i selve kontrakten.

Hvad må du gøre med din lejebolig?

Du skal altid være 120% sikker på, hvad du må gøre med din lejebolig, hvis du vil have dit depositum tilbage, når du engang flytter. Må du male væggene i en helt anden farve? Må du hænge billeder op lige, hvor du vil?

Ideelt set har du en udlejer, der er til at tale med – men hvis du er uheldig, så kan sådanne ting være gode at få snakket om og få på skrift, før du underskriver en kontrakt. Så kan du ikke komme i problemer for noget, du har tilladelse til.

Hvis du vil have malet eller ordnet gulvet i din lejebolig, så få snakket med din udlejer, før du skriver under på bindende papirer. Det kan være, det kan blive gjort, før du flytter ind, eller at du kan få et nedslag i diverse priser; det kan også være, du kan få fuld kontrol over det!